Handelsbetingelser

WagyuPusher ApS
Fællesvej 5, kl.
2200 København N
Danmark
CVR-nr. 42050032
Telefon: +45 71 96 76 77
E-mail: info@wagyupusher.dk

Før du går i gang med at læse vores handelsbetingelser, minder vi dig om, at WagyuPusher er hele Danmarks WagyuPusher, og at køb af vores kvalitetskødtrøflercaviar og øvrige produkter til skarpe priser er underlagt nedenstående handelsbetingelser.

Ved handel på www.WagyuPusher.dk accepterer du automatisk vores handelsbetingelser, som vi anbefaler, at du læser grundigt igennem, før du handler på vores webshop. 

Bestilling

Hos WagyuPusher kan du som udgangspunkt kun bestille de varer, som udbydes til salg via hjemmesiden.

Hvis du har særlige forespørgsler til udvalget af varer, fx vedr. mængde eller levering, kan du kontakte kundeservice på info@wagyupusher.dk eller på telefon +45 71 96 76 77 i vores telefontid.

Sådan foretager du en bestilling:

  • Find den eller de varer, du ønsker, og læg dem i indkøbskurven.
  • Gå til kassen.
  • Indtast dine personlige oplysninger.
  • Vælg forsendelse og betalingsmåde.
  • Godkend forretningsbetingelserne.
  • Tjek oplysningerne og godkend købet.
  • Du modtager en kvittering for ordren på din skærm og din e-mail, som du bør gemme.

Når du har gennemført en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse/faktura på din bestilling via e-mail.

Hvis du har spørgsmål til dit køb mv., anbefaler vi, at du læser vores FAQ, hvor du forhåbentlig kan finde det svar, du søger. 

Betaling

Når du handler hos WagyuPusher, er du altid garanteret sikker betaling.

Beløbet bliver først hævet på dit kort, når din bestilling sendes fra WagyuPusher.

Du kan benytte følgende betalingsmetoder:

  • MobilePay
  • Dankort
  • Visa
  • Visa Electron
  • Visa Debit
  • MasterCard
  • Maestro
  • Visa International
  • MasterCard International
  • Maestro International

Priser

Alle priser hos WagyuPusher.dk er angivet i DKK og er inklusiv 25 % moms.

Evt. rabatter vil blive fratrukket den anførte pris, når der betales.

Der tages forbehold for evt. slåfejl. Hvis prisen på en vare er behæftet med åbenbare fejl, som du må forventes at have eller burde have indset, kan du ikke forlange at købe produktet til den fejlagtige pris.

Gavekort

  • Gavekortet kan benyttes til køb af samtlige produkter hos WagyuPusher.
  • Gavekortet er ikke knyttet til navn, men indeholder en kode, som indtastes ved køb. WagyuPusher kan således ikke tjekke, om et gavekort uretmæssigt bliver brugt af en anden end den, gavekortet er tiltænkt. WagyuPusher er ikke ansvarlig for evt. misbrug af gavekort.  
  • Gavekortet er gyldigt i 36 måneder fra udstedelsesdato.

Sådan benyttes gavekortet hos WagyuPusher:

  • Bestil de varer, du ønsker.
  • Gå til betaling.
  • Indtast din gavekortskode som en rabatkode.
  • Aktivér gavekortskoden.
  • Fortsæt betalingen og betal evt. difference.

Produktinformation

Hos WagyuPusher tilvejebringer vi naturligvis alle lovpligtige oplysninger om vores produkter. Selvom vi altid forsøger at være så præcise som muligt, når vi oplyser omkring vores produkter, kan det i sjældne tilfælde forekomme, at produktinformation ikke stemmer overens med det oplyste, fx at vægten på hele stykker kød kan afvige fra det oplyste.

Vægt er angivet i “ca.” mængde, og vægtafvigelser op til 100 gram refunderes ikke. Den angivne vægt er inklusiv afpuds på kødet. 

Holdbarhed

Holdbarheden på dit produkt fremgår af varedeklarationen på produktet. Af varedeklarationen fremgår ligeledes retningslinjer og anbefalinger for opbevaring af produkterne. Medmindre andet er oplyst, har vores Wagyu-produkter en holdbarhed på højst 4 dage på køl mellem 0-5 grader.

WagyuPusher anbefaler, at kød spises hurtigst muligt efter levering. Datoen på vores påsatte labels er til enhver tid gældende, og de påsatte labels vil altid være gældende, hvis oplysningerne på labels mod forventning måtte afvige fra de oplysninger, der fremgår af hjemmesiden.

Scroll til toppen