Reklamation og fortrydelsesret

WagyuPusher ApS
Viktoriagade 6
1655 København V
Danmark
CVR-nr. 42050032
Telefon: +45 71 96 76 77
E-mail: info@wagyupusher.dk

Hvis du mod forventning måtte være utilfreds med din bestilling fra WagyuPusher, skal reklamation ske skriftligt til info@wagyupusher.dk eller på telefon +45 71 96 76 77. Reklamation kan ikke ske via kontakt på sociale medier eller lignende.

Reklamation skal ske hurtigst muligt, efter fejl/mangel ved bestillingen er opdaget. Reklamationen skal være begrundet og gerne være vedlagt fotodokumentation.

Reklamation skal ske senest 5 dage efter modtagelse af varen. WagyuPusher forbeholder sig retten til at afvise reklamationen, hvis denne ikke er foretaget hurtigst muligt efter fejlen/manglen er blevet opdaget – også selvom reklamationen sker indenfor 5 dage efter modtagelse af varen.

WagyuPusher anbefaler, at din bestilling kontrolleres ved levering, således at der er mulighed for at opdage evt. fejl/mangler ved de bestilte produkter med det samme, og vi sammen hurtigt kan finde en løsning. I modsat fald forbeholder WagyuPusher sig retten til at afvise din reklamation.

Reklamation øvrige varer

Når du handler hos WagyuPusher, er handlen omfattet af købelovens regler. Det betyder, at du som udgangspunkt har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, kan du afhængig af den konkrete situation enten få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen i overensstemmelse med købelovens regler, hvortil der henvises.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer senest to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Reklamationsretten dækker ikke et produkts stand, som skyldes almindelig slitage eller forkert brug af produktet.

Returnering af varer

Returnering af varer skal ske til WagyuPushers adresse, der fremgår her.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos WagyuPusher. Dette gælder dog eksempelvis ikke vores velsmagende ferske wagyu kød eller trøfler.

Hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du inden 14 dage skriftligt pr. mail have gjort WagyuPusher opmærksom herpå. Hvis du fortryder dit køb, får du som udgangspunkt refunderet det fulde beløb.

Du er ved enhver returnering af produktet forpligtet til at drage omsorg for produktet og passe på dette, således at produktet returneres i original stand uden skader. Hvis dette ikke overholdes, forbeholder WagyuPusher sig retten til at afvise produktet, og du risikerer, at din fortrydelsesret bortfalder eller dit krav på tilbagebetaling af beløbet nedsættes forholdsmæssigt afhængig af produktets stand og evt. værdiforringelse af produktet ved returnering.

Der er ingen fortrydelsesret for varer, som forringes eller fordærves hurtigt, forseglede eller vakuumpakkede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. Denne oplistning er alene eksempel på varer, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, og er således ikke udtømmende.

Erstatningsprodukter

Da køb og salg af ferskt kød er et “levende” marked, kan det forekomme, at vores leverandører af forskellige årsager ikke kan levere de produkter, som WagyuPusher er blevet stillet i udsigt, og som du har bestilt.

Hvis en del af din bestilling ikke kan leveres som ønsket, tilbyder WagyuPusher en erstatningsvare i stedet for den bestilte vare.

I et sådant tilfælde vil WagyuPusher kontakte dig hurtigst muligt herom med henblik på at finde en passende løsning. Hvis ikke du ønsker at acceptere erstatningsvaren, udgår den oprindelige vare af den samlede bestilling. Det er dog ikke muligt at annullere den samlede bestilling.

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på telefon: +45 71 96 76 77 eller pr. e-mail: info@wagyupusher.dk

Hvis det mod forventning ikke lykkes os sammen at finde en løsning, har du mulighed for at klage til:

Center for Klageløsning / Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – www.ec.europa.eu/odr

    Indkøbskurv (0)
    Ingen varer i kurven.
      Beregn forsendelse