Hvad er trøffel?
Trøffel er en ældgammel og eksklusiv delikatesse, som har været populær i mange år. Helt konkret er trøffel en spiselig svamp, der kommer fra den store trøffel-familie, som hedder Tuber på latin. De to mest kendte trøfler i familien er Tuber Melanosporum (sort vintertrøffel) og Tuber Magnatum Pico (hvid Alba vintertrøffel).
Hvad smager trøffel af?
Vi bliver tit spurgt, hvordan en trøffel smager. Det er meget svært præcist at beskrive, hvad trøffel smager af, fordi smagen er så speciel. Smagen i trøfler varierer meget afhængig af, hvilken type, der er tale om. Den sorte vintertrøffel har smagsnoter af chokolade, cognac og svesker, mens sommertrøflen generelt har smagsnoter af nødder og en fin duft af hasselnød.
Er der forskel på sommertrøfler og vintertrøfler?
Der er relativ stor smagsforskel på vintertrøfler og sommertrøfler. Overordnet set er vintertrøflen stærkere og mere intens i smagen, mens sommertrøflen har en mildere smag. Trøflerne ændrer også smag afhængig af sæsonen, hvor vintertrøflen har den kraftigste smag, når vinteren “peaker”, da vintertrøflen når sit optimale modningsniveau på dette tidspunkt.
Hvor kan du købe trøfler?
Hos WagyuPusher forhandler vi sorte vintertrøfler med en fantastisk dyb smag. Du kan både købe trøflerne til en god pris, selvom trøfler generelt ikke er et billigt produkt - men kvalitet koster bare penge. Når det er sagt, har vi nogle af Danmarks bedste priser på trøffel. Da vi ikke synes, at sommertrøflen har en intens nok smag, forhandler vi kun den sorte vintertrøffel, så længe den er i sæson.
Pakker med trøfler
Vi har lavet flere pakker, hvor du får nogle af de bedste appetizers/forretter, blandt andet trøffel, caviar og wagyu sashimi. Du kan vælge mellem vores Snackpakke og Snackpakke Deluxe, hvor du får japansk A5+ sashimi MBS 10-12 sammen med din caviar og trøffel.
Hvordan leveres trøffel?
Vi leverer din trøffel i termokasse pakket med køleelementer, så du er sikker på, at temperaturen på trøflerne holdes på max +5 grader under transporten. Vi leverer direkte til din hoveddør i hele Danmark med vores fødevaregodkendte fragtfirma Xpressen.